Fredag den 10. juli 2020
Det var meget varmt i nat, men heldigvis havde vi ladet blæseren være tændt, da vi gik i seng.
Signe begyndte dagen med en stille stund i et karbad og med et par afsnit af DR-podcasten “Genstart”, som absolut kan anbefales. Hvert afsnit går i dybden med et nyhedsaktuelt emne.
Herefter var det tid til at skubbe til Jonas. Vi spiste morgenmad og smurte madpakker og kørte afsted omkring klokken 10.
Efter to timers kørsel nåede vi frem til målet: flere gamle mursten i form af Schloss Lichtenstein (Württemberg).
Vi lagde ud med en tur rundt i haven og udkanten af skoven, som lå op til. Her lå en ruin, som var resterne af det oprindelige slot fra omkring år 1100. Her spiste vi vores madpakker i skyggen ovenpå ruinen. Det var for varmt i solen, men heldigvis har det luftet godt.
Vi gik herefter op til det “nye” slot. Slottet er privat ejet af greven af Urach, og dele af slottet bliver stadig brugt som privat del-tidsbolig. Slottets kapel bruges også til bryllupper – omend ret små da der maksimalt kan være 25 personer, og vi var tæt på at blive foreviget i et brudepars billeder mens vi gik tur på slottets voldgrav – det var et flot par, så vi listede hurtigt ud af kameraets søger.
Vi tog en guidet tur, som tog cirka en halv time. Den foregik på tysk. Det kneb med at få alle detaljerne med, men vi havde fået en engelsk oversættelse i en forkortet udgave i en brochure.
I slottets hovedbygning, som vi så indefra, var rummene overraskende små, men meget smukt dekorerede. Hovedslottet er udstyret med en vindebro, som kan hæves – ligesom på alle ordentlige ridderslotte man bygger af Lego! Der hang rustninger og våben i våbenhuset og man kunne sagtens forestille sig, hvordan der er blevet skejet ud i Trinkstube. Under loftet hang her et 1,93 meter højt champagneglas, som kunne indeholde 3 flasker champagne(Jonas var 100% udelt begejstret ved konceptet).
I det hele taget lignede det noget fra et eventyr om riddere og prinsesser (muligvis et legosæt). Der kunne sagtens bo en drage for foden af den klippe, som slottet er bygget på.
Efter en runde i slotsgården gik vi mod bilen.
En trang til hindbær havde meldt sig – i stedet solgte en ældre dame kirsebær ved vejkanten. De smagte også godt og kostede 3 € for 500g
En halv times tid inden vi nåede Schloss Lichtenstein så vi et skilt til OutletCity. Efter en Google-søgning fandt vi hurtigt ud af at det var et mærkevareoutlet med mærker som Hilfiger, Prada og Boss. Det havde endda gode anmeldelser
På vej tilbage til Heidelberg besluttede vi at undersøge det nærmere. Da vi kom op fra parkeringskælderen opdagede vi, at vi faktisk var havnet i en decideret by af outletshops(Ringsted outlet – go home!). Ikke kun de nævnte mærker, der havde et par forkølede fejlkollektioner hængende. Næ nej, det var et schlaraffenland af gode tilbud. Her kunne man nemt bruge en dag og vores dankort kom da også hurtigt til at gløde med besøg hos bl.a. Birkenstock, Hilfiger, Nike, Lloyd, S. Olivier, Under Armour og Schiesser. Bilen skal vist pakkes om ved afrejse i morgen.
7 par sko rigere (vi har rigtig mange fødder) og med lidt til tøjhylderne også, kunne vi køre de to timers kørsel tilbage til Heidelberg. Her kunne vi begynde på tredje Sara Blædel-lydbog.
Sulten havde meldt sig igen og vi fandt en lokal, italiensk restaurant. Nu var vi både mætte og trætte, men næste overnatning skulle bookes, inden vi kunne krybe til køjs.
