Tirsdag den 7. juli 2020
Forsynet med kaffe og morgensandwich kørte vi fra Füssen ved 10-tiden. Füssen er en dyr by, der er lagt an på turisme.
Landskabet på den første strækning var det rene Sound of Music/Sommer i Tyrol indtil vi kom lidt ind i bjergene.
Og vejene blev væsentligt mere snoede. De små byer, som vi nu kom igennem blev nu mere “almindelige” (nok mindre velhavende) og mindre romantiske.
Da vi kom lidt længere kom toppe med sne frem.
Dagene og indtrykkene begynder at være svære at huske og skelne fra hinanden. Her er dagbogen en god hjælp.
Vi stoppede ved havnen i Lindau og spiste vores medbragte mad, som vi smurte på stedet. Med udsigt til havnebassinet hvor indsejlingen er markeret med et lille fyrtårn.
Tagene på byens tårne var også her udstyret med tegl i forskellige farver så de dannede flotte mønstre.
Bodensee er ret smuk med en skyfri himmel og sejlbåde på udflugt på det turkisblå vand.
Over søen summer en stor Goodyear zeppelin rundt som også bidrager til charmen.
Vi kørte videre langs med søen og fik her øje på den første vinmark.
Vi fandt en fin græsplæne ned til søen lige ved nogle campingpladser og dyppede os i søen og slappede af i en times tid. Vandet var koldere end ved Füssen, men udsigten var flot.
Landskabet er blevet mere fladt og vi har forladt den tyrolske stil. Her er store frugtplantager – især æble.
Storke⬇️
Landskabet blev også helt skandinavisk for så at skifte tilbage til klipper og skov.
Vi blev færdige med den første (nummer ni af ti i serien) Sara Blædel og er nu gået i gang med den første.
Vi ankom til Freiburg og hotellet omkring kl. 19. Vi var ved at løbe tør for rene sokker, så vi fandt et møntvaskeri. Imens vi ventede tog vi en øl/drink på en vandpibecafé i nærheden.
Vi gik tilbage til hotellet og hang det tøj op, som ikke kunne tumbles.
Vi boede på 6. sal og nåede lige at se noget af den smukke solnedgang henover byen.
Vi gik derefter ned i den gamle by, hvor der var fuld af liv.
Masser af unge mennesker hang ud på barer og pladser. Klokken var blevet halv ti og vi var sultne, så for at gøre kort proces blev det til kebab. Vi spiste den på pladsen foran Stadttheater Freiburg, hvor der sad mange mindre grupper af unge og drak øl, snakkede, jonglerede og hyggede sig. Én ung fyr(ypwg – Young-privileged-white-guy) gav den som Michael Jackson.
På dagens strækning har vi forladt Bayern og tilsyneladende også de STORE øller. Vi er dog fortrøstningsfulde idet pladsen nu overtages af vin.
