Mandag den 6. juli 2020

Vi fik noget morgenmad på hovedgaden i alt-stadt og trillede mod Schwangau hvor vi parkerede bilen og begav og op ad bjerget for at se Neuschwanstein.

Billetsystemet var trods fraværet af kinesere og andre irriterende turist-typer uigennemskueligt pga. Corona tiltag, så vi droppede at se slottet indvendigt.

Turen op var svært strabadserende for Jonas’ lægmuskler men turen gik op igennem skov og over slugter med brusende vandløb.

Efter at have siddet og hvilet benene med udsigt til porthuset, fortsatte vi turen om til Marienbrucken hvor der var fantastisk panoramaudsigt over slottet og nedre schwangau. På vej op til broen kom man forbi et sted med et fantastisk vue over en alpesø og nabo-slottet, Schloß Hohenschwangau.

Videre op på den anden side af broen kunne man komme op til en lille udkigspost, hvor vi kunne tage flere billeder af slottet (billeder som der helt sikkert findes tusindevis af rund omkring i verden) og os.

Vi har vel formået at fange slottets ydre mursten fra alle de mulige vinkler.

På vej ned gjorde vi stop og fik en øl og breze/kaffe og vaffel. Herefter fortsatte turen ned, hvor vi ville gå op og rundt om Hohenschwangau, hvilket desværre ikke var muligt grundet Corona-restriktioner. På vejen op kom et par store dryp, som kun tiltog i styrke. Vinden var blevet kold og nu kom der for alvor fart på Signe. Jonas fandt hende ved bilen. Resten af dagen og aftenen fortsatte med byger

Vi kørte i supermarked og handlede ind til madpakke og morgenmad.

Nu var det vejr og tid til et varmt bad og en pause. Signe tog en lur og Jonas gik ud og fandt en øl. Vi fandt en god italiensk restaurant lige ved siden af hostelet og spiste pizza.