Mandag den 13. juli 2020
Iført undertrøje, t-shirt, langærmet t-shirt, sweater, halstørklæde og Jonas’ pyjamasbukser lagde Signe sig i soveposen aftenen forinden. Og det gik da også okay med at holde på varmen indtil ved 4-tiden, hvor fusserne var blevet iskolde. Der kom først rigtig varme i dem efter et varmt bad, da vi var stået op.
Vi pakkede os og teltet sammen og kørte videre ved 11-tiden. Ingen af os har den store erfaring med campingpladser, men vi syntes begge at denne fungerede rigtig fint, og der var rent og pænt på toiletter og bad. Næste gang tager vi nok bare en radiator med.
Vi syntes ikke, at vi kunne forlade Mosel-området uden at have undersøgt vinen lidt nærmere. Vi kørte derfor til Weingut Schloß Lieser, som lå omgivet af en masse andre vingårde, dog har denne weingut vundet utallige priser for sin vin. Her tog vi os tid til at smage flere af deres vine og øgede dermed også læsset på Fiestaen.
Nu gik turen til Burg Eltz, som Jonas påstår bliver sidste borg/slot på turen (men mon ikke der sniger sig et enkelt eller to mere ind).
Signe fik sig en lur på vejen, som var tiltrængt, men hun var lidt ked af at gå glip af det sidste stykke langs med Mosel-floden.
Vi var ved Burg Eltz omkring kl. 15, og ganske uvant gik turen mod slottet ned ad bakke! (Gæt hvilken vej det gik på vejen tilbage🥵)
Vi lagde ud med at undersøge, hvilken kage de kunne byde på, men opdagede at de serverede currywurst mit pommes. Det havde vi endnu ikke fået og benyttede os af muligheden.
Med fyldte maver gik vi på opdagelse på borgen, som i modsætning til mange andre borge, som sagt, ligger nede i en dal.
Den har dog ligget på en romersk handelsrute, så lidt mening med galskaben er der da.
Burg Eltz kan dateres næsten 1000 år tilbage og er stadig i den oprindelige families eje – nu på 33. generation – som stadig bruger den privat.
Med entréen fulgte en guidet tur rundt i godt 10 af borgens 80 rum. Flere genstande kunne vi genkende fra de andre ture. Der er ingen tvivl om, at der er lagt mere vægt på det religiøse på Burg Eltz end på eksempelvis Lichtenstein (hvor de havde kæmpe champagneglas og det største var 1,93 meter højt). Derudover så det også ud til at være endnu mere formuende. Turen på borgen sluttede med et kig i skatkammeret, som var meget imponerende og vidnede om og understregede at der er tale om en ret velhavende familie igennem MANGE generationer.
En anden ret spektakulær ting omkring Burg Eltz er at familien via økonomisk indflydelse og politisk tæft i vid udstrækning har formået at holde konflikter på afstand, og kun 1 gang i historien har været belejret af biskoppen af Trier, en belejring der efter 2 år gik i sig selv, hvorfor det som et af de eneste slotte/borge i regionen aldrig har været udsat for ødelæggelse og plyndringer, og fremstår derfor intakt – der har dog været omfattende renovationer undervejs, sådan en bygning passer åbenbart ikke bare sig selv, der skal bygnings-botox til en gang imellem(det er åbenbart ret dyrt sådan noget).
Nu gik turen op, op, op til bilen og videre til Köln. Landskabet har nu igen ændret sig og ligner mere noget vi også kan se derhjemme. Det vil sige at afgrøderne på markerne nu i højere grad er korn og majs.
Vi landede i Köln kl. 19.30 og fik slæbt pakkenellikerne op på værelset. Umiddelbart efter gik vi en tur til den gamle bydel.
Vi fik øje på to af domkirkens tårne og var nær faldet bagover, da vi så hele bygningen i al sin pragt. Wow, den er vild!
Lige skråt overfor ligger der en knap så stor kirke, som, hvis den havde ligget i en mindre by eller bare ikke lige ved siden af, havde virket imponerende. Den falmer lidt ved siden af og det gør Duomoen i Milano altså også lidt.
Vi fandt en lille restaurant, der serverede tapas. Det var næsten som at være i Spanien, så det lod vi et øjeblik, som om vi var.
Vi blev enige om, at vi er nødt til at prioritere at se domkirken.
Imens vi spiste talte vi om vores tur og Jonas er allerede ved at planlægge den næste køreferie. Står det til Signe, bliver det først om et par år, men så har vi også lidt vi kan forhandle om, når vi kommer hjem.
Som en slags forevaluering (den ene af os er jo RUC’er og arbejder i en politisk ledet organisation) er vi kommet frem til, at vi synes, at naturen i Vesttyskland (ca. fra Schwarzwald) er væsentlig mere interessant end i øst. Det gør det bare sjovere at køre – som tidligere nævnt var Signe lidt ærgelig over at være gået glip af 2. runde langs Moselfloden, da den og Rhinen er et smukt-med-smukt-på landskab at køre igennem.
Da vi sad der og næsten var i Spanien, talte vi også om, at vi har fået flere positive beskeder de sidste dage fra venner, familie og bekendte, der følger med. Hvor er det dejligt, at I har lyst til at læse med! Det er vi glade for!
