{"id":382,"date":"2020-07-12T23:01:44","date_gmt":"2020-07-12T21:01:44","guid":{"rendered":"https:\/\/rejsedagbog.jnaasnet.dk\/?page_id=382"},"modified":"2020-07-14T00:40:13","modified_gmt":"2020-07-13T22:40:13","slug":"dag-13-eifel-mandersheid","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/rejsedagbog.jnaasnet.dk\/?page_id=382","title":{"rendered":"Dag #13: Eifel\/Manderscheid"},"content":{"rendered":"\n

Vi overlevede natten i teltet med n\u00f8d og n\u00e6ppe, Signe fr\u00f8s – meget – Det bliver alt andet lige lidt k\u00f8ligere, n\u00e5r man overnatter p\u00e5 toppen af en bakke (ca. 400 meter over havets overflade), n\u00e5r solen ikke st\u00e5r p\u00e5, heldigvis var vores telt sl\u00e5et op i skygge, s\u00e5 det blev ikke for varmt tidligt om morgenen, s\u00e5 vi kunne sove helt til kl. 10, dog afbrudt af en fugl der synes den skulle v\u00e6kke resten af skoven kl. 04.35. Omkring samme tidspunkt, et sted mellem kl. 04.16 og kl. 05.45, besluttede Signe, at hendes mulige deltagelse i en ekspedition med Sirius patruljen fra nu af var afskrevet. Det er ogs\u00e5 godt at kunne begr\u00e6nse sig.<\/p>\n\n\n\n

Vi kom op og fik ordnet det forn\u00f8dne og drog mod “byen” for at finde noget at spise.<\/p>\n\n\n\n

Byen best\u00e5r i \u00f8vrigt af 3 restauranter, 1 tankstation, 1 r\u00e5dhus, 2 fris\u00f8rer, og 2 borgruiner med tilh\u00f8rende caf\u00e9.<\/p>\n\n\n\n

Klokken var dog nu passeret morgenmadstid, hvorfor vi hoppede direkte p\u00e5 en frokost. Signe indtog noget Spie\u00dfbraten – en art roulade af svinek\u00f8d og masser sovs, og Jonas en Zigeunerschnitzel, begge retter akkompagneret af brasede kartofler med drys af bacon og lille salat. Det der med bacon p\u00e5 de brasede kartofler, skriver vi os bag \u00f8ret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Efter maden satte vi retningen mod f\u00f8rn\u00e6vnte borgruiner, der l\u00e5 omtrent 200 meter v\u00e6k i fugleflugtslinje, men den reelle afstand var nok n\u00e6rmere i retningen af 1\u00bdkm i kuperet terr\u00e6n.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Oberburg, som er den \u00f8verst beliggende og \u00e6ldste af de 2, er m\u00e5ske den \u00e6ldste vi har set p\u00e5 turen. Der er optegnelser, der n\u00e6vner borgen fra f\u00f8r \u00e5r 1000. Efter at have v\u00e6ret oppe i t\u00e5rnet og nydt udsigten lidt, sikrede vi os, at vi havde set det fra alle mulige vinkler (naturligvis).<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi gik mod Niederburg ned ad bjergsiden ad smalle stier med stejle sk\u00e5ninger p\u00e5 alle sider. Nede i slugten slangede en lille b\u00e6k sig ind imellem de 2 borge, hvor flere sad p\u00e5 t\u00e6pper og holdt en fredelig picnic.<\/p>\n\n\n\n

Der var lidt mere gang i den foran Niederburg. Det vil sige, at der var en lille caf\u00e9, toiletter og en butik med diverse ridderkostumer og tr\u00e6sv\u00e6rd til b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

At komme ind p\u00e5 borgens omr\u00e5de var bedre end juleaften for Jonas. Ingen mursten fik lov at undslippe hans opm\u00e6rksomhed. Det er n\u00e6sten underligt, at Jonas ikke har med bygninger og\/eller sten\/mursten at g\u00f8re til daglig. Det kan selvf\u00f8lgelig n\u00e5s endnu. Da han n\u00e6sten faldt i svime over, hvordan man tydeligt kunne se at lagene i bjerget som borgen var bygget p\u00e5(tektoniske plader og skifferlag) gik i forskellige retninger, var Signes t\u00e5lmodighed brugt op, og vi kunne bev\u00e6ge os videre rundt for at ende i Niederburgs t\u00e5rn, hvor vi kunne nyde udsigten igen fra en anden vinkel.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"
I et vandhul midt i Niederburgs slotsg\u00e5rd, der hvor man plejede at hente vand fra, bor nu en masse store haletudser – Nogle ret rige haletudser<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi var blevet t\u00f8rstige og gik derfor hen p\u00e5 caf\u00e9en p\u00e5 den anden side af vejen. Tilf\u00e6ldet ville, at de her serverede ret s\u00e5 indbydende kager. Udover lidt at drikke blev det derfor ogs\u00e5 til et stykke kage. Vi sad og hang lidt og slappede af i solen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Som altid, n\u00e5r vi forlader et serveringssted, s\u00f8rger vi for at tisse af. For at komme til toilettet her, blev man f\u00f8rt ned i k\u00e6lderen. Her viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re et mindre udsalg af gamle d\u00e5ser, porcel\u00e6n og andre fine gamle ting. Signe fandt blandt andet en sovsekande, som kommer med hjem. Der var ogs\u00e5 et whisky-rum, hvor der formentlig afholdes smagninger. Her var hylderne fyldte med et imponerende udvalg af alverdens whiskyer. Kommer man forbi Niederburg, er caf\u00e9en p\u00e5 den anden side af vejen klart et bes\u00f8g v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

I stedet for at tage den asfalterede vej, som biler, motorcykler og cykler benytter til at komme op ad bjerget til Manderscheid, fandt vi en lille trappe, der gik op til en lille sti. Inden kom vi dog lidt p\u00e5 afveje, hvor Jonas f\u00f8rst mente, at vi skulle krydse b\u00e6kken via stenene. Han vendte dog om og undgik heldigvis v\u00e5de f\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Vi fandt tilbage til trappen og nu gik det igen op, op, op. Vi blev enige om at stigningen var mere stejl end den vi tog i F\u00fcssen og s\u00e5 var stien ogs\u00e5 v\u00e6sentlig smallere.<\/p>\n\n\n\n

Da vi n\u00e5ede, hvor vi havde spist frokost, var det midt i en open air-koncert i en \u00e5ben, offentlig have – en bl\u00e6ser-kvintet spillede noget Mendelssohn og de spillede smukt. <\/p>\n\n\n\n