Onsdag den 1. juli 2020
Vi spiste morgenmad i solen på collegienstraße, og forlod Wittenberg kl.9. Medbragte smør-bretzels🥨 til køreturen: Herligt første møde!

Og kørte mod Dresden via landevej med kort stop i Moritzburg ved slotssøen


, hvor der boede nogle pænt zero-fucks-given-gæs.

Ankomst i Dresden kl. 12, hvor vi kort så en masse gamle og nye mursten og spiste frokost.


Vi kørte ud af byen igen kl. 14 og tankede på vejen. 2 timer på motorvej og resten landevej Turen gik med Sara Blædels ‘Kvinden der forsvandt’, Tina Dickow og Mew

Undervejs til Nürnberg, stoppede vi i en lille landsby, Thurnau, for at tanke kaffe og brezels… Der var så et også et lille slot der stammede fra 1300 tallet



Landskabet på vej til Nürnberg var bakket og vi kan begynde at se at vi nærmer os noget Tyrolsk. Vi ankom til Nürnberg ca. kl. 19. Vi har booket en hotellejlighed. Dog væsentlig mindre end vi er vant til 🤥 Der er køleskab, elkoger, mikroovn og remedier til at vi kan spise morgenmad og lave en sandwich.
Vi gik en tur til den gamle bydel (ca. 2,5 km)


og fandt en økologisk thai restaurant med lokale råvarer. Det kunne de godt finde ud af.

Meget mætte gik vi i rask gang hjem og kunne pludselig se lyn. Luften var tung og 27 grader selvom klokken var næsten 23. Da vi var 20 meter hjemme fra, begyndte det at regne – og det regnede meget.
