Vi vil gerne dele vores rejseoplevelser med dem vi kender. Derfor har vi lavet denne blog, som egentlig begyndte med en rejsedagbog til os selv, da vi tog på 18 dages køreferie i Tyskland i sommeren 2020. Vi havde en idé om at der ville være mange indtryk hver dag og det derfor ville være rart at kunne skelne dem fra hinanden. Allerede efter tre dage viste det sig at være en god plan og rart at kunne gå tilbage.

Efterhånden udviklede dagbogen sig og tog form til noget, som andre – muligvis mest vores forældre – også kunne læse med i.

Nu ligger bloggen der. Fremover kan vi derfor også dele andre og nye oplevelser – ligesom med rejsebreve og postkort, som først når frem til modtageren 4 uger efter hjemkomst.